FOREDRAG

INSEKTERNES NOAHS ARK.

MERE LIV PÅ KIRKEGÅRDEN

LAD KIRKEGÅRDEN SUMME AF LIV


Foredrag om biodiversitet og hvad man kan gøre for at få mere liv i de dødes have.



Kirkegårdene er måske det eneste sted, hvor vi mennesker fylder mindre end vi plejer. Hvor vi går i et med naturen, hvilket giver en enestående mulighed for at gøre noget for at bevare biodiversiteten og skabe levesteder for både sommerfugle, bier og alle de andre insekter. Vi kan anlægge Insekternes Noahs Ark – så vi passer bedre på skaberværket.


Emner:

Foredraget kommer ind på emner som ensomhedsforebyggelse, sorg og haveterapiens lindrende effekt. Hjemmehørende arter, værtsplanter og nektarplanter. Hvordan holder vi liv i en kirkegård hvor det ene gravsted efter det andet forsvinder? Frivillige blomsterlaug, stengærdernes værdi og alle de mange m2 jord som kirken ejer, hvor det er muligt at gøre en forskel.


Målgrupper:

Danske kirker, herunder kirker, der allerede er ”Grøn Kirke” eller Grønne Kirker, der ønsker ideer til  videreudvikling af deres status som ”Grøn Kirke”

Menighedsråd

Kirkegårdsgartnere

Kirkelige frivillighedsgruppe

Pårørende, der selv ønske, at skabe liv hos deres kære


Varighed: 

1 1/2 - 2 timer med kaffe og spørgsmål.



MIN REJSE MED DANMARKS SOMMERFUGLE

MIN REJSE MED DANMARKS SOMMERFUGLE


I 2017 var jeg i Berlin med min familie. Dér så jeg et stort blomsterbed med kål, kamille, solsikker og en masse vilde blomster. Der var også bier, sommerfugle og en masse insekter! Midt inde i Berlin! Klods op ad en meget befærdet vej. Så jeg tænkte; ”Hvis de kan her, så kan vi alle steder”. Jeg tog hjem og stiftede Sommerfuglebevægelsen.

 

Emner:

Sommerfuglebevægelsens historie, formål, Sommerfuglehaver.

Værtsplanter, nektarplanter, sommerfugle, biodiversitet, hjemmehørende arter.

Fødekæden.

Udfordringer og løsninger. 

Sådan får du selv mere liv i haven og gør en forskel for vores insekter.

 

Målgrupper:

Alle der har lyst til at vide mere om biodiversitet, og om hvordan man selv er med til at hjælpe naturen.

 

Varighed: 

1½ – 2 timer inkl. kaffepause og spørgsmål.




MIN VILDE HAVE

MIN VILDE HAVE


Siden 2006 har vi i min familie arbejdet målrettet på at få mere liv i vores have.

Vi lavede de første kvashegn for 18 år siden, dét er for længst blevet til god muld. Sidste år flyttede et uglepar ind på matriklen som en konsekvens af optimale leveforhold.

 

Foredraget giver viden omkring og redskaber til aktivt at skabe din egen vilde have.


Emner:

Så let kan du komme i gang med din egen vilde have.

Værtsplanter, nektarplanter, sommerfugle, hjemmehørende arter.

Kvashegn, vand i haven, gamle træer.



Målgrupper:

Alle der har lyst til at vide mere om biodiversitet og hvordan du selv får mere liv i haven og gør en forskel for vores insekter.



Varighed: 

1 – 1½ time inkl. pause og spørgsmål.


BIODIVERSITET PÅ DEN GRØNNE BUNDLINJE

VIDSTE DU AT...

I 2050 regner man med, at der vil være mere plastik i havet end maritimt dyreliv.

BIODIVERSITET PÅ DEN GRØNNE BUNDLINJE


Foredrag om biodiversitet og om hvordan man omdanner kilometervis at grønne græsplæner til oaser af liv.

 

Danske virksomheder har masser af grønne arealer med monokultur (én art over det hele og ikke plads til meget liv) på deres udenomsarealer af endeløse græsplæner.

Men det kunne der let ændres på, så virksomheden kan være med til at løse en af det største kriser menneskeheden har stået i.

 

Foredraget giver viden og redskaber til aktivt, på lette måder, at være med til at gøre en forskel.


Emner:

Biodiversitet hvad er det for en størrelse?

Hjemmehørende arter.

De lavthængende frugter – hvor let kan vi selv gøre noget?

Skov eller eng?

Vand giver liv.

CO2 opbevaring og klimahave i samme hug.

Medarbejdersundhed og trivsel.

Målgrupper:

Virksomhedsledere, medarbejdere, servicemedarbejdere, som står for udearealerne m.v.

Varighed: 

1 – 1½ time inkl. pause og spørgsmål.

Det kan laves kortere, hvis I er pressede på tid – eller længere, hvis vi skal ud at se på områderne, og I gerne vil have specifik vejledning til jeres område.


REFERENCER

SOMMERFUGLE, HAVER OG BIODIVERSITET


Folketræffet Det fælles bedste
Vejles Folkemøde
Højt til loftet
Ledernes Seniorklub
Grønt Forums årsmøde
VEN Vejle Expat Forening i Foreningernes Hus og i Økolariet
“Et brobyggende Fællesskab/At Danse med Livet” 6
i Elmelundskoven ved Odense
Vejle Bibliotek
Johannes Kirken
UCL lillebælt
Steiner Skolen
Verdens arv i øjenhøjde i Jelling
Østre Kirkegård
Haveselskabet Vejle afdelingen.
Naturmødet i Hirtshals
Klimafolkemødet i Middelfart
Castbjerggård, højskole for døve og hørehæmmede

Rosborg Gymnasium

Praktisk Økologi

VIDSTE DU AT...

Løgkarse er værtsplante for både Aurora og stor og lille kålsommerfugl.
Min morfar sagde, at det var ukrudt, så jeg har hevet den op i haven  hele mit liv - lige indtil jeg fandt ud af, at den slet ikke er ukrudt, men derimod en værtsplante. Godt at vi kan blive klogere.

Hvis du kigger godt efter på billedet, kan du se et lille bitte orange æg nederst på venstre side af stilken.